Udnyt mulighederne i Augmented Reality

  • 15/11/2022

I mange år troede alle, at Virtual Reality (VR) ville blive det næste store. Fuldt syntetiske verdener, vi kunne agere og føle os hjemme i. Det har imidlertid vist sig, at det skaber langt mere værdi at kombinere den virkelige fysiske verden med overlejrede virtuelle data. Og det er netop hvad Augmented Reality (AR) er - og for industrielle virksomheder indenfor produktion, montage, reparation og service har VR været første step til en mere naturlig anvendelse af AR. 
AR er anvendelig flere steder i organisationen og når data taler sammen, giver det værdi igennem alle forretningssystemer. 

Der er mange måder du kan bruge AR på:

I samspil med din CAD-løsning

I dag er AR-publicering en integreret del Creo CAD. Grundlæggende gennemgang af en 3D-model kan nu foretages ved at gå rundt om den og betragte den gennem din Smartphone eller Microsoft Hololens, i de aktuelle omgivelser.

car-repair-rotating-light
Som salgs- og kommunikationsværktøj
I sin simpleste form kan AR f.eks. anvendes til at bringe reference- og salgsdokumenter til live. Lad f.eks. din kunde se dit produkt gennem din Smartphone og lad ham studere produktet på sin egen lokation - i 3D fra alle sider.

Til service og montage

Du kan udføre service, mens du løbende bliver guidet med virtuelle modeller, som overlejres den virkelige maskine. Du finder nemt de dele der skal udskiftes, for de lyser op på din skærm i en kombination mellem den virkelige verden og de digitale data. Du bliver fortalt i hvilken rækkefølge delene skal skiftes og samles igen - helt uden manualer.

Vuforia Augmented Reality

Den basale AR-teknologi i alle PTC’s løsninger er Vuforia. Vuforia-platformen er basis for tusindvis af AR-applikationer på Smartphones og andre devices. Det betyder, at du får en gennemtestet løsning med store anvendelsesmuligheder.

Et eksempel på, hvordan du kan skabe værdi med Vuforia:

Forestil dig virkeligheden som et 3-dimensionelt whiteboard, der er tilgængelig over en smartphone eller en tablet. Du kan nu bede dine kolleger om at vise dig hvad du skal gøre, og i hvilken rækkefølge du skal gøre det - også selvom dine kolleger sidder på den anden side af kloden.

Vuforia Chalk bruger Vuforias 3D-tracker til at opnå en forståelse af den 3-dimensionelle verden i telefonens søger. Når denne 3D-verden overlejres med video, kan den suppleres med tekst, pile og andre velkendte virkemidler - og det følger naturtro med det billede, som transmitteres til samtalepartneren. Det er en utrolig effektiv måde at kommunikere på og det er utroligt intuitivt. 

Du kan endda downloade en testversion af Vuforia Chalk, direkte fra din app-store.

AR og IoT

AR og IoT er et skoleeksempel på, at sammenhængende systemer er langt mere værdifulde end de er hver for sig. Når AR anvendes sammen med IoT, opstår der en afgørende synergi.

Du kan f.eks. tage trykket af systemet, inden du går i gang og de virtuelle displays viser dig, at trykket faktisk er faldet de kritiske steder. Du kan også blive guidet igennem komplekse opstartsprocedurer. Så kan du løbende holde øje med forskellige parametre, som i instrumentform overlejres modellen. Det er også en naturlig del af set-up'et at kunne sign-off på opgaver og logge kritiske passager. Du opnår derfor en mere sikker service, og service-medarbejderne får mulighed for at udføre deres opgaver uden at skulle gennemgå en lang og fordyrende oplæring.  Det er i Vuforia Studio at de kombinerede AR experiences skabes. Med indkommende data fra sensorer forbundet via ThingWorx, kombineres de med sekvenser fra Creo Illustrate - og tilsammen giver det operatøren et komplet scenarie for vejledning og interaktion.

AR og Creo

I PTC’s verden skabes produkter via Creo og frigives til produktion via Windchill. Når produkterne er ude i marken, kan de oprindelige CAD data udnyttes til at illustrere forløb via AR. Samle- og montagesekvenser kan skabes via Creo Illustrate og publiceres til AR-experiences, som i Vuforia Studio kombineres med menuer for forskellige sekvenser og actions.

Creo Illustrate og de afledte sekvenser styres af Windchill og sikrer, at der altid er et korrekt grundlag for de nødvendige AR-experiences.

AR og Field Service

Ved at bruge AR-enheder sammen med din Field Service-løsning, kan du få mere ud af løsningen. AR-enheden gør, at arbejdet ude i marken optimeres og sikrer samtidig, at der opstår færre fejl. Du kan fx skabe en guide, som serviceteknikeren kan se gennem SmartGlasses, direkte på lokationen. Det vil sige, at serviceteknikeren har en guide til arbejdet, som viser, hvad næste step er, efterhånden som arbejdet udføres hos kunden.

Bliv klogere på hvordan du kan bruge AR

Vi har hjulpet mange forskellige kunder med at udnytte værdien af Augmented Reality - skal vi også hjælpe dig?

Udfyld venligst formularen, så kontakter vi dig snarest!

Giv os et hint - så kontakter vi dig hurtigst muligt
Tak for din henvendelse
Beklager, noget gik galt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev