Den intelligente produktlivscyklus: Sådan vil AI påvirke PLM

  • 05/02/2024

Kunstig intelligens (AI) kommer til at påvirke alle aspekter af vores arbejdsliv i de kommende år. Også inden for innovation, produktudvikling og Product Lifecycle Management (PLM).

Du har måske allerede set eller hørt, hvordan Microsoft med stor succes har markeret sig som frontløber for integrationen af AI. Med Copilot har Microsoft sat scenen for, hvordan AI bl.a. kan hjælpe til at automatisere rutineopgaver, forudsige produktfejl og optimere designprocesser.

Microsofts tilgang illustrerer, hvordan AI kan styrke forskelligartede processer betydeligt og automatisere manuelle opgaver såsom dokumenthåndtering og dataindsamling. Ser vi derfor på, hvordan Microsoft har grebet opgaven med AI an, så er det et godt gæt, at AI-bølgen også rammer PLM inden for de kommende år. Det er derfor afgørende, at virksomheder er proaktive og åbne over for ny teknologi, som i høj grad kan hjælpe til at effektivisere processer, pin pointe svagheder, reducere spildtid og risikoen for fejl, automatisere opgaver og meget mere, når den store AI-bølge snart forventes at ramme PLM.

Det betyder ikke, at vi overlader de helt store beslutninger og afgørende valg til den kunstige intelligens. Der vil stadig være behov for at kunne henføre et ansvar til en person eller instans – f.eks. når det drejer sig om absolutte krav eller en specifik compliance. Men til at automatisere manuelle hverdagsopgaver og forbedre virksomhedens resultater, kan AI blive afgørende.

Vi har identificeret nogle af de nøgleområder, hvor vi forventer, at AI kommer til at influere PLM-landskabet og bidrage til en endnu mere intelligent tilgang til styring af produkters livscyklus:

1. Kravstyring og sporbarhed

Kravstyring er afgørende i produktudviklingsprocessen, da det involverer indsamling, analyse og definition af behov og forventninger hos et produkts slutbrugere. Kunstig intelligens, herunder naturlig sprogbehandling og evnen til at skabe sammenfattende oversigter over store mængder information i form af dokumenter, videoer og andre datakilder, kan bidrage til endnu bedre input til specifikationerne for nye produkter. Med bedre specifikationer øges muligheden for at formulere mere stringente krav til nye produkter.

2. Hurtigere produktudvikling

Genbrug af data er afgørende for effektiv produktudvikling, da det hjælper virksomheder til at minimere dobbeltarbejde og reducere omkostninger. AI-drevne systemer kan analysere store mængder data fra forskellige kilder for at identificere mønstre og afhængigheder, der kan optimere processen og hjælpe virksomheder med at træffe bedre informerede beslutninger baseret på historiske data.

3. Automatisering og effektivitet

AI's evne til at automatisere monotone opgaver vil give virksomheder mulighed for at frigive værdifuld medarbejdertid, som i stedet kan anvendes til mere komplekse og strategiske opgaver og beslutninger. Dette vil skabe en mere effektiv arbejdsproces, og frigøre ressourcer til at fokusere på innovation og kreativitet i produktudviklingen.

4. Forudsigelser, der kan hjælpe til at reducere fejl

En af de mest overbevisende fordele ved AI er evnen til lave forudsigelser. Ved at analysere store mængder historiske data, kan AI identificere mønstre og potentielle fejlmuligheder, hvilket kan resultere i en betydelig reduktion af omkostninger og forbedring af produktkvalitet. Denne proaktive tilgang vil kunne imødegå fejl, før de breder sig, og dermed styrke virksomhedens ry og kundernes tillid.

5. Optimering af designprocessen

Ved at analysere data kan AI give indsigt i, hvordan design kan forbedres baseret på tidligere erfaringer og markedstrends. Dette vil kunne positionere virksomhederne til at imødekomme skiftende kundebehov med en hastighed og præcision, der tidligere var uopnåelig.


Vær frontløber på fremtidens PLM og oplev forskellen

Det er klart, at AI's tilstedeværelse i PLM ikke blot handler om at automatisere opgaver, men også om at skabe muligheder for forbedret beslutningstagning, dataudnyttelse og brugeroplevelse. Den virtuelle fusion mellem menneskelig ekspertise og AI-teknologi baner vejen for en mere intelligent, proaktiv og konkurrencedygtig tilgang til produktudvikling.

Som vi ser frem mod fremtiden, er det afgørende for virksomheder at omfavne denne transformation, inkorporere AI i deres PLM-strategier og træffe informerede beslutninger baseret på den intelligens, som teknologien bringer med sig. De, der formår at udnytte AI til at forfine deres produktlivscyklusstyring, vil ikke kun opleve en hurtigere og mere effektiv proces, men også skabe produkter, der er mere i tråd med markedets behov og forventninger.

For at AI skal kunne yde et væsentligt bidrag er det imidlertid nødvendigt at det materiale det udgås fra, har en vis kvalitet. AI skaber ikke orden i kaos, men kan skabe mere orden og værdi ud af noget, som allerede er godt. Sådan tror vi også på, at det er med PLM – det basale skal være i orden før teknologier som AI kan træde ind og gøre de sidste positive forskelle.

Hvordan står det til med dit IT-setup?

Med en Digital Advisory får du et indblik i tilstanden af dit IT-setup i dag. På baggrund af denne vurdering, vil vi bl.a. rådgive dig til hvilke initiativer, du kan opnå store fordele af at igangsætte - og hvornår. Vores rådgivning er tilpasset din virksomhed og er baseret på best practice og mange års erfaring inden for din branche. Med en Digital Advisory kan du opnå store konkurrencefordele og kommer et skridt foran konkurrenterne.

Dyk dybere ned i PLM-universet: 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev